Danmarks Katekismus

Historiske oplysninger
I oplysningerne om den danske kirkes bekendelsesskrifter fremgår det, at Martin Luthers Lille Katekismus har stået centralt her i landet lige fra reformationens begyndelse.

Kirkeordinansen nævner den blandt de 7-8 grundbøger, som enhver dansk præst skulle være i besiddelse af og bruge i sit embede. Og Christian den Femtes Danske Lov anfører katekismen blandt vores fem bekendelsesskrifter. Mens Den Augsburgske Bekendelse måske mere er skrevet for teologerne og de lærde, er Luthers katekismus skrevet direkte for helt almindelige mennesker. I den store tyske samling af bekendelsesskrifter kaldes den da også for en "Lægmandsbibel, hvor alt det er kort sammenfattet, som behandles mere udførligt i den hellige Skrift". Det er den lutherske kirkes minibibel. Luthers lille lommebog.


Udgaven fra Kirkeordinansen og Danske Lov
Som det også fremgår under oplysningerne om bekendelsesskrifterne, så var det Johannes Bugenhagen, der på den danske konges anmodning kom til landet for at hjælpe med den praktiske side af reformationens gennemførelse i Danmark.

Luthers katekismus var da allerede blevet oversat til dansk et par gange. Luther udgav bogen i 1529 og i 1532 udkom den på dansk første gang, oversat af Jørgen Jensen Sadolin. I 1537 fulgte en oversættelse af Frands Vormodsen og i 1538 af Sjællands første lutherske biskop Peder Palladius. Denne sidste oversættelse var specielt beregnet som hjælp til degnene og var en forkortet udgave.

Noget af det første Bugenhagen sørgede for, var at få iværksat en ny dansk oversættelse af Luthers katekismus i fuld længde. Og som den danske kirkes førstemand fik biskop Peder Palladius ansvaret for det. Bugenhagen fremsatte nemlig over for alle de nye biskopper i både Danmark og Norge et ønske om, at  alle præsterne alene skulle bruge Luthers katekismus med de tilhørende ritualer som håndbog.

Det drejer sig altså om den fuldstændige udgave af katekismen som Luther udsendte i 1531 og som både Kirkeordinansen og Danske Lov henviser til. I Ordinansen siges der for eksempel udtrykkeligt, at vielsen skal foregå efter Luthers katekismus - og det vil altså sige den udvidede, fuldstændige udgave fra 1531. Ligeledes henviser Danske Lov også direkte til Luther "fortale" i katekismen og til hans undervisning om skriftemål og absolution (Danske Lov, Anden bog, 2.5,11 og 2.5,26)


Biskop Peder Palladius
Det er da også udgaven fra 1531, Palladius oversætter til dansk og som man kan finde i hans "Danske Skrifter", bind 1, (København 1911-12). Heri får vi desuden nogle vigtige oplysninger om katekismen. Palladius skriver netop her, at det er efter Bugenhagens udtrykkelige ønske, at han nu oversætter og udgiver katekismen i den fuldstændige udgave. Og han tilføjer (på fint biskoppelig dansk), at han derfor "aldrig encten tage der nogit fra eller legge der nogit til, men lade det bliffue effter hans vilge oc begering."

Hvilken udgave af katekismen, der er den danske kirkes, er der derfor ingen tvivl om. Det er den fuldstændige udgave fra 1531, som det fremgår af Palladius' oversættelse. Denne udgave har en særlig plads og betydning her i landet. Det gælder dog først og fremmest omfanget af stoffet i katekismen, og ikke selve oversættelsen. Palladius skriver nemlig, at han gerne ser en ny og bedre oversættelse hurtigst muligt, da han har foretaget sin i hast og under stor arbejdspres. Han siger selv, at han har gjort det "saa som ieg kunde, icke som ieg skulle". Derfor ser han gerne en bedre oversættelse - blot med denne eneste betingelse, at det sker efter den rigtige udgave: "ind til saa lenge nogen kand oc vil det effter Tydsken forbedre, huilcket ieg seer gantzke gerne. Dog saa ath der intet tilleggis eller fra tagis andet end Enchiridion Lutheri indeholder".

Den kongelige kaldede Johannes Bugenhagen, Wittenbergs udsendinge, anbefalede altså en bestemt udgave af katekismen til landets biskopper, nemlig den fuldstændige udgave, der også indeholder ritualerne for dåb og vielse. Og det er den udgave, Sjællands biskop Peder Palladius oversatte til dansk, så det må være den udgave, den danske kirke på en særlig måde er forpligtet over for. Og det er denne udgave, der er gengivet og oversat her. Om det så er en bedre oversættelse, er nok ikke så let at afgøre, men den er i hvert fald lettere at læse.


Udgaven indeholder følgende 12 stykker:

1.    Luthers fortale
2.    De Ti Bud
3.    Trosbekendelsen
4.    Fadervor
5.    Dåb
6.    Skriftemål
7.    Nadver
8.    Morgen- og aftenbønner
9.    Bordbønner
10.    Hustavlen
11.    Vielsesritualet
12.    Dåbsritualet

Luthers udgave indeholder desuden 23 træsnit med bibelske motiver. Palladius' oversættelse har 21 nye træsnit med stort set samme motiver som Luthers.


(Det femte bud fra Luthers udgave 1535 - motiv: Kain og Abel)