Martin Luther


Den Lille Vielsesbog


______




Forord
Der er ligeså mange skikke, som der er folk, siger det gamle ordsprog. Og da vielse og ægteskab hører under den offentlige forvaltning, har kirken og præsterne intet at bestemme her. Vi skal lade enhver by og egn have de regler og skikke, de har. Nogle fører bruden til kirke to gange, både om morgenen og om aftenen. Andre kun én gang. Nogle beder for parret fra prædikestolen og bekendtgør begivenheden to, tre uge før. Alt sådan noget lader jeg de høje herrer og råd bestemme og gøre, som de vil. Det angår mig ikke.
     Men hvis de ønsker at blive velsignet uden for eller i kirken, eller ønsker forbøn og vielse, så har vi pligt til at gøre det. Derfor har jeg opstillet disse ord og en fremgangsmåde for dem, der ikke har noget bedre, så de kan bruge den samme form som os, hvis de ønsker det. De andre, der kan meget bedre selv - det vil sige, som slet intet kan, men tror, de kan alt, har ikke brug for min hjælp. Disse overkloge verdensmestre skal jo blot se til, at de på ingen punkter har noget, der kunne minde om de andres, så man kunne tro, de havde lært det af andre. Det ville jo være ganske forfærdelig.
     Indtil nu har man smykket munkenes og nonnernes indvielse med stor pomp og pragt - og det skønt deres stand og orden er ugudelig og ren menneskepåfund uden grund i Skriften. Derfor må vi så meget mere ære denne guddommelige stand og velsigne den, bede for den og smykke den på en endnu mere storslået facon. For selvom det er en verdslig stand, så har den dog Guds ord på sin side. Den er ikke opdigtet og indstiftet af mennesker, ligesom munkenes og nonnernes stand. Derfor burde ægtestanden også hundrede gange snarere anses for åndelig end klosterstanden, der hellere skulle anses for det allermest verdslige og kødelige. Den er jo opfundet og indstiftet af kød og blod og stammer på alle måder fra verdslig kløgt og intelligens.
     Det bør vi også gøre, for at ungdommen må lære at betragte denne stand med ære som et guddommeligt værk og bud. Så ville de ikke drive deres løjer så voldsomt med latter, spot og lignende narrestreger, som man tidligere har været vant til. Som om det var en spøg eller leg at indgå ægteskab og holde bryllup.
     De, der fra først af har indført den skik, at føre brud og brudgom til kirke, har sandelig ikke anset ægteskabet for en spøg, men for en stor og alvorlig sag. Uden tvivl har de ønsket, at få Guds velsignelse og forbøn, og ikke at opføre et narreværk eller hedensk abespil.
     Det beviser selve sagen også, selvom man ikke direkte siger det med ord. For den, der ønsker præstens eller biskoppens velsignelse og forbøn, viser jo tydeligt, hvilken fare og nød, han udsætter sig for.  Og hvor meget han behøver den guddommelige velsignelse og en almindelig forbøn i den stand, han nu begynder. Man ser jo også dagligt, hvor mange ulykker Djævelen anretter i ægteskabet med ægteskabsbrud, utroskab, uenighed og al slags jammer.
     Så vil vi da benytte denne fremgangsmåde over for brud og brudgom, når de ønsker det:

_________




For det første skal det bekendtgøres fra prædikestolen med disse ord:

Hans NN og Grete NN ønsker at indgå i den hellige ægtestand ifølge den guddommelige ordning. De ønsker derfor en kristen forbøn for sig, så de må begynde i Guds navn og have lykken med sig.
     Hvis nogen har indvendinger mod dette, må han sige det i tide eller også tie bagefter. Gud velsigne dem. Amen


Foran kirken vies de med disse ord:

Hans, vil du have Grete til ægtehustru? - Svar: Ja.

Grete, vil du have Hans til ægtemand? - Svar: Ja.


Så kan de give hinanden vielsesringene, hvorefter præsten fører deres højre hånd sammen og siger:

Hvad Gud har sammenføjet, må mennesker ikke skille ad.


Derefter henvender han sig til alle:

Da Hans NN og Grete NN ønsker at gifte sig og nu offentligt har bekendtgjort det for Gud og mennesker og har givet hinanden hånden og vielsesringene, så  vier jeg dem sammen i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.


Foran alteret læser han Guds ord over brud og brudgom, Første Mosebog 2:

Og Gud Herren sagde: Det er ikke godt for mennesket at være alene. Jeg vil lave en hjælper til ham, som kan være hos ham. Så lod Gud Herren en dyb søvn falde på mennesket, så han faldt i søvn. Og han tog et ribben og lukkede stedet med kød. Og Gud Herren byggede en kvinde af ribbenet, som han havde taget fra mennesket og førte hende hen til ham. Da sagde mennesket: Dette er ben af mine ben og kød af mit kød, hun skal kaldes mandinde, for hun er taget fra manden. Derfor forlader en mand sin far og mor og bliver hos sin hustru, og de to bliver ét kød.


Dernæst vender han sig mod dem begge og siger til dem:

Da I begge er gået ind i ægteskabet i Guds navn, så hør for det første Guds bud om denne stand:

Sådan siger apostlen Paulus:

I mænd, elsk jeres hustruer, ligesom Kristus elskede menigheden og gav sig selv for den, for at hellige den. Han har renset den ved vandbadet i ord, for at han kunne fremstille for sig selv en herlig menighed, der er uden pletter og rynker eller andet, men som er hellig og ustraffelig. På samme måde skal også mændene elske deres hustruer ligesom deres egne legemer. Den, der elsker sin hustru, elsker sig selv. Og ingen har nogensinde hadet sin egen krop, men nærer og plejer den, ligesom også herren gør med menigheden.
      Hustruerne skal underordne sig deres mænd ligesom Herren. Manden er nemlig sin hustrus hoved, ligesom Kristus er menighedens hoved og han er sit legemes frelser. Og som nu menigheden er underordnet Kristus, sådan skal også hustruerne være det i alle ting.

For det andet, så hør også om det kors, Gud har lagt på denne stand.
      Sådan sagde Gud til kvinden: Jeg vil pådrage dig megen smerte, når du bliver gravid. Du skal føde dine børn med smerte og du skal bøje dig for din mand og han skal være din herre.
      Og til manden sagde Gud: Du lyttede til din hustru og spiste af det træ, som jeg forbød dig, da jeg sagde: Du må ikke spise af det. Derfor skal marken være forbandet på grund af dig. Med smerte skal du skaffe føde derfra dit liv lang. Den skal bære dig tjørn og tidsler og du skal spise urter fra den. I sveden fra dit ansigt skal du spise dit brød, indtil du atter bliver til den jord, hvorfra du er taget. For du er jord og skal blive til jord.

For det tredje, så er det jeres trøst, at I ved og tror, at jeres stand er velbehagelig for Gud og velsignet af ham. For sådan står der skrevet: Gud skabte mennesket i sit billede. Ja, til Guds billede skabte han dem. Han skabte dem som han og hun. Og Gud velsignede dem, idet han sagde: Vær frugtbar og bliv mange og fyld jorden og læg den under jer og hersk over fiskene i havet og fuglene på himlen og over alle dyr, der lever på jorden. Og Gud så alt, hvad han havde skabt, og se, det var alt sammen rigtig godt.
     Derfor siger Salomon også: Den, der får en hustru, får noget godt og har herrens velbehag.


Så lægger han hænderne på deres hoved og beder:

Herre Gud, du har skabt mand og kvinde og bestemt dem til at leve i ægteskab. Dertil har du velsignet dem med legemsfrugt, så de symboliserer din kære søn Jesus Kristus og hans brud, kirken. Vi beder din grundløse godhed, at du ikke vil lade din skabelse, ordning og velsignelse blive ændret eller ødelagt, men nådig bevarer den hos os ved Jesus Kristus, vor Herre. Amen.


_______



Til forsiden