Haderslev-artiklerne 1528
 

 

Indledning ved stud. theol. Søren Wogensen
Haderslev-artiklerne er navnet på det dokument, der stadfæstede reformationen i Haderslev-Tørning Len. Den fandt sted i årene 1525-28, altså små ti år før reformationen var gennemført i kongeriget Danmark.
    Haderslev-artiklerne er det, som man kan kalde en præ-konfessionel kirkeordning, idet de udkom, før der fremkom en samlet luthersk konfession. Den første lutherske bekendelse er Den Augsburgske Bekendelse fra 1530, altså to år efter Haderslev-artiklerne.
    I perioden 1524-30 udkom der en mængde lokale artikler i Tyskland, og Haderslev-artiklerne kan, sammen med disse artikler, ses som et led i en spirende konfessionsdannelse, der mundede ud i Den Augsburgske Bekendelse. Haderslev-artiklerne synes dog at være affattet uafhængigt af de andre artikler.
    Disse præ-konfessionelle artikelsamlinger var udtryk for et givet områdes kristendomsopfattelse, og for Haderslev-artiklernes vedkommende er der ingen tvivl om, at den kristendomsopfattelse, der kommer til udtryk, er entydigt luthersk. Det hænger sammen med, at hertug Christian, den senere Christian III af Danmark, der gennemførte reformationen i Haderslev-Tørning Len, var overbevist lutheraner.
    Han fik til sin reformation hjælp af to tyske teologer Eberhard Weidensee og Johann Wenth. Den sidstnævnte havde læst på universitetet i Wittenberg hos Luther og Melanchthon, mens reformationen blev indført i byen og blev den første lutherske biskop i Ribe i 1537. Set i lyset af dette, er det ikke så underligt, at indholdet i Haderslev-artiklerne er så luthersk, som det er, og man vil ved en nærmere undersøgelse af indholdet i Haderslev-artiklerne let kunne påvise en stærk afhængighed af Luthers skrifter og teologi. Haderslev-artiklerne er således en hertugelig forordning vedrørende de kirkelige forhold i Haderslev-Tørning Len.
    Haderslev-artiklerne er affattet på plattysk, der var forvaltningssprog i Haderslev-Tørning Len. Artikelsamlingens plattyske overskrift lyder ”Artickel vor die Kerkheren vp den Dorpern”. Dette betyder på dansk: ”Artikler (til brug) for sognepræsterne i landsbyerne”. Dette henviser til, at Haderslev-artiklerne er ment som en udførlig redegørelse for den nye lære, der præsenteredes for alle sognepræsterne i Haderslev-Tørning Len på præstemødet på Haderslev-hus i 1528, hvor alle de deltagende sognepræster fik et eksemplar af Haderslev-artiklerne udleveret.
    Det var de tyske teologer, der stod for præsenteringen af den nye lære, og de havde selv sagt ikke brug for at vide, hvordan de skulle forholde sig til den nye lære, og Haderslev-artiklerne er derfor stilet til sognepræsterne i landsbyerne. Når der i Haderslev-artiklerne står ”os” eller ”vi”, er det hertugen, der menes. Ligeledes er det sognepræsterne, der menes, når der står ”de skal”, ”de skal ikke” osv.
    Den plattyske grundtekst findes trykt i H. V. Gregersens bog: Reformationen i Sønderjylland, Historisk Samfund For Sønderjylland, Aabenraa, 1986.
    Originalteksten har ikke overskrifter.

 

 

 



Artikler til landsbypræsterne
  
1. Ensartet nadver med opløftning af brød og vin
Vi er blevet opmærksomme på, at sognepræsterne er uensartede og ikke stemmer overens i ceremonierne og især ikke i måden at holde messe på. Vi har ellers tidligere udsendt en vejledning, som man skulle holde messe efter på samme måde. Men præsterne et til dels egenrådige og misbruger friheden, som det passer dem. Det har medført en ikke ringe forargelse for de svage, som de efter Paulus' ord skal vise hensyn og omsorg. Det er derfor vor alvorlige mening og vilje, at præsterne af kristen kærlighed og for at undgå forargelse skal holde messen ensartet og på den måde, de har fået det pålagt og beskrevet. De skal hverken gøre det bedre eller værre.
    De skal også alle iføre sig den almindelige messekjortel og have lys på alteret. Og de skal opløfte eller hæve nadveren, når de har fremsagt Kristi ord over det.

  
2. Nadveren er kun for de bodfærdige
Præsterne skal også flittigt lære og undervise folk, så de ved, hvad de skal søge i nadveren, nemlig trøst for samvittigheden og styrkelse af troen. For nadveren er et sikkert tegn fra Gud på, at Guds Søn er gået i døden for dem og med sit blod har betalt og renset dem fra synden. Derfor skal ingen gå til nadver, som ikke bekender sig som en synder, og som synden ikke smerter, og som ikke vil ophøre med den.
    Man skal derfor ikke give nogen nadveren, som ikke i forvejen har skriftet og gjort regnskab for sin livsførelse. For selvom det pavelige skriftemål med opregning af alle synder, ikke er påbudt af Gud, skal man dog alligevel formane folk til at skrifte. Især de mange, der trænger til vejledning og føler sig mest besværet. Især på grund af syndsforladelsen i absolutionen, hvor de bliver erklæret løst fra alle synder. Det skal man tro fuldt og fast.
    Når kirkens tjener erklærer dem fri, er de virkelig også fri fra deres synder og den evige død. Som Kristus siger: ”Hvem I forlader synder, dem er de forladt”.
    Derfor skal de ikke give nogen nadveren, med mindre han har skriftet og gjort regnskab for sit liv og sin tro og givet til kende, hvorfor han ønsker at modtage nadveren. Vedkommende skal også have lært så meget i Kristi skole, at han kan de ti Bud, trosbekendelsen og Fadervor.
    Præsten skal også se til, at ingen går til nadver af tvang eller af vane, men frivilligt og af trang. At man gør det på grund af den nød, man føler.

  
3. Åbenlyse synder efter straffeloven
De skal ikke give nadveren til nogen, der ligger i åbenlys dødssynd, så længe man ikke vil afstå herfra og forbedre sig. De, der har slået ihjel, stjålet, røvet, udøvet vold, slået og såret nogen, svoret falsk eller ellers gjort noget, så de er faldet i myndighedernes hånd og straf, dem skal de ikke absolvere eller lade komme til nadver, hvis de ikke har gjort bod og talt med myndighederne.

  
4. Messe uden nadver
Når der ingen er til stede, som vil til nadver, skal man ikke holde messe, men præsten skal alligevel iføre sig den sædvanlige messekjortel, synge og læse før og efter prædiken som sædvanligt. Kun Kristi ord om nadveren, skal man udelade.

  
5. Ingen messe eller offentlig bøn for de afdødes frelse
Man skal heller ikke holde messe for de afdøde. Vi hører nemlig, at man nogle steder holder messe, når nogen er død, men ellers ikke holder messe.
    Selv om man holder en normal messe, sker det dog for den døde skyld. Og de, der er til stede, tror, at det hjælper den afdøde. Man lader således folk blive i den misforståelse. Det vil vi på det alvorligste have forbudt!
    Man skal heller ikke bede højt for de døde fra prædikestolen eller ved graven, for vi har ikke noget skriftord for dette. Men vil nogen bede ved sig selv én eller to gange, så kan de gøre det.

  
6. De lokale skoler skal støttes
Vi vil også, at de sognekirker, som ikke ligger i nærheden af vor by Haderslev, skal tage deres degne fra skolen der, og de, som ligger nær ved Ribe, skal tage degne fra Ribe skole, for at skolerne derved kan blive opretholdt.

  
7. Kun latinske salmer ved særlige lejligheder
Det skal endvidere stå dem frit, om de ved de store højtider synger ”Gloria in excelsis Deo” [Ære være Gud i det højeste], ”Halleluja” [fra Davids salmer] og en sekvenssalme som ”Grates nunc omnes” [Nu takke alle Gud], ”Victimae paschalis laudes” [Lov og tak for påskeofferet], ”Veni Sancte Spiritus” [Kom, Gud Helligånd] og lektierne deri. Ligeledes det latinske ”Pater peccavi” [Far, jeg har syndet], indledningen til nadveren, ”Sanctus” [Helligsangen] og ”Agnus Dei” [Oh, du Guds lam]. Men kun på de store højtider!

  
8. De officielle helligdage
Præsterne skal bekendtgøre følgende højtider og fejre dem med deres menighed i kristen kærlighed, for at de ansatte på disse dage kan slappe af og hvile ud og høre og lære Guds ord. Det gælder følgende dage: alle søndage, julens tre dage, Jesu omskærelsesdag, helligtrekongersdag, kyndelmissedag, Mariæ bebudelsesdag og når den falder på en skærtorsdag eller dagen efter, skal man sammen holde den lørdag før palmesøndag; ellers må man ikke flytte den, langfredag før middag, påskens tre dage, Kristi himmelfartsdag, pinsens tre dage, skt. Hans dag, Mariæ besøgelsesdag og skt. Mikkelsdag.

  
9. Andre mærkedage
Apostlenes dage skal ikke bekendtgøre som festdage. Men når der falder en aposteldag i ugen efter, skal man om søndagen, efter prædikenen over det sædvanlige evangelium, sige: ”Kære venner, i den kommende uge på N-dag, er det skt. N's dag. Den skal ikke holdes som helligdag.”
    Præsten kan så sige lidt om denne dag, nemlig så meget som evangelierne og Apostlenes Gerninger fortæller.
    Man skal især undervise folk om, at Gud har givet os de kære helgener til forbilleder, men ikke for at vi skal gøre os afguder af dem, eller anråbe dem som nødhjælpere. Gud alene er vor nødhjælper. De skal være os et eksempel på hans nåde og barmhjertighed, så at vi hos dem lærer at erkende Guds nåde og barmhjertighed. Ligesom Gud uden deres egen fortjeneste har taget dem ud af deres syndige liv og af nåde har frelst dem, således vil han gøre mod alle dem, der stoler på ham.
    Ønsker menigheden at komme i kirke på aposteldagen, så kan man gerne prædike eller også holde messe, hvis der er altergæster. Dog således, at man på disse dage lader folk passe deres daglige opgaver og ikke hindrer dem deri.

  
10. Prædikenen skal være luthersk
Ellers skal man om søndagen og på de andre helligdage samstemmende prædike og udlægge det sædvanlige evangelium på den måde, det står i dr. Martin Luthers Postiller.
    Præsten skal heller ikke lade evangeliet ligge og prædike noget andet, som vi har erfaret, at nogle gør.

  
11. Forbøn for åndelige og jordiske goder
Præsten skal i sine prædikener formane folk til fred og lydighed mod øvrigheden med henvisning til Guds bud. De skal gerne giver og betaler deres skat og gæld, og hvad de ellers er deres øvrighed eller nogen anden skyldig.
    De skal også altid bede til Gud Herren for den verdslige øvrighed. Det er ved dem Gud her på jorden giver og opretholder fred, gode tider og en rolig og stille tilværelse. De skal også bede for biskoppen og prædikanter, at Gud vil lyse for dem og give dem at forkynde hans ord med kraft og afvende alle sekter, al falsk lære og forargelse.
    Desuden skal de også bede for ydre fred, for gode tider, at Gud vil beskærme os mod pest og andre alvorlige sygdomme. At han vil holde sin vrede og straf tilbage og bevare og beskytte os mod Djævelen og alt ondt.
    Derfor skal de også hver søndag, når prædikenen er forbi, synge litaniet på dansk sammen med hele menigheden.

  
12. Katekismen som en del af gudstjenesten
De skal endvidere hver søndag efter prædikenen fremsige katekismen ord for ord: De Ti Bud, Trosbekendelsen, Fadervor og ordene om dåben og nadveren.
    To gange årligt skal de desuden prædike og give en kort udlægning af katekismen. Det skal gøres på de syv søndage før påske. På samme måde skal de bruge de syv søndage, der følger efter skt. Michaels dag [29. sept.].

  
13. Lidelseshistorien skal både oplæses og forklares, med pointering af Kristus som både gave og forbillede.
Langfredag skal de læse hele lidelseshistorien fra prædikestolen, således som Johannes beskriver den i sit 18. og 19. kapitel. Bagefter skal de holde en prædiken om Kristi lidelse, hvordan den er givet os som en gave og et sakramente og som et eksempel til efterfølgelse.
    Om skriftemålet og nadverens sakramente skal de ofte undervise folk, især palmesøndag, når de har prædiket evangeliet, og 2. påskedag, eller når det synes passende.

  
14. Præsternes livsførelse, inkl. den seksuelle
Præsterne skal desuden alle sammen have ægtehustruer, som de offentligt er trolovede med og efter kristen skik har ladet sig vie til ved en præst.
    Hvis nogen ikke vil gifte sig, skal han give Os, eller den, som Vi forordner dertil, en begrundelse, hvorfor han ikke gifter sig. For nogle foregiver stor kyskhed, men er alligevel berygtet for deres forhold til kvinder.
    Præsterne skal leve et ordentligt og kristent liv. De skal ikke leve i frådseri og drukkenskab, ikke begå ægteskabsbrud, hor eller anden utugt. Hvis de ikke opfører sig, som rimeligt er, vil de komme i unåde hos os. Det skal være dem en dødssynd, som er værre end de daglige synder. Det er jo rimeligt, at præsterne ikke alene er et eksempel med deres ord, men også med deres livsførelse.

  
15. Provsternes tilsyn med liv og lære
Derfor skal provsterne føre et særligt tilsyn med præsterne, at de lever ordentligt og disciplineret, prædiker og lærer på ret vis og er ensartet i lære og ceremonier. Hvad de finder anderledes, skal de indberette, eller også skal de selv være skyldige.

  
16. Præsternes bidrag til uddannelsen
Visitatorerne skal årligt opkræve de penge, som præsterne har indvilget i at give for dermed at holde lærde mænd her i Haderslev, og som betales til jul. Dem skal visitatorerne overbringe vor sekretær på Haderslevhus i en samlet sum hvert år til kyndelmisse [2. feb.].
    Skulle en af præsterne være i restance ved at stille sig modvillig og ikke har betalt inden otte dage, efter at han er blevet krævet, skal han betale dobbelt. De, som endnu er i skyld fra dette eller forrige år, skal efterbetale det inden påske.

  
17. Konfliktløsning mellem præst og bønder
Hvis præsterne kommer i strid med bønderne, eller hvis bønderne nægter dem deres lovbestemte afgift, eller også bønderne har klager over præsterne, skal provsterne forlige dem med det gode. Kan de ikke, skal de forelægge sagen for os.

  
18. Dåbspraksis og dåbslære
Præsterne skal døbe på dansk og i deres prædikener undervise folk flittigt om dåben, så de ved, hvorfor dåben er indstiftet.
    De, der døbes, døbes jo til Kristi død, som Paulus siger i Romerbrevet 6, 3. Og de ifører sig Kristus.
    For vanddåben betyder bod, smerte og sorg over synden. For vi ved, at vort hele vores medfødte natur og vores liv er syndefuldt og fordømmeligt, og at vi må afdø derfra.
    Vi ifører os Kristus ved troen. Han har tvættet os med sit blod og har renset os fra vore synder og har meddelt os sin uskyldighed, retfærdighed, liv og salighed.
    Dåben er os således et tegn på Guds nåde, at Han vil være vor beskytter og vor Gud og vi Hans folk.
    Hvis børnene er hjemmedøbt, skal de ikke døbes igen. Man skal kun bringe dem hen i kirken og spørge, om de er ret døbt. Hvis de er det, skal der ikke læses nogen eksorcisme over dem, men alene Trosbekendelsen, Fadervor og Markus-evangeliet i faddernes nærvær.
    Præsten skal så sige til fadderne: ”Kære venner! Fordi dette barn allerede er døbt og har modtaget Helligånden og syndernes forladelse, vil vi ikke døbe det endnu engang, for at vi ikke skal spotte Helligånden. Men I er kommet til stede, for at I kan vide og bevidne, at barnet er døbt ret og kristent”. Og så læser man den sidste bøn i dåbsritualet: ”Den almægtige Gud osv.”

  
19. Sygebesøg med undervisning
Når præsterne opfordres til at komme til de syge, skal de flittigt undervise dem i troen. Gud sender os ikke sygdom og lidelser, for at vi dermed skal gøre fyldest for vore synder. Det har Kristus til fulde gjort med sin lidelse og død. Gud gør det for at han derved kan formane os til bod og til en ret erkendelse og opdrage os som sine kære børn. Han tegner os og velsigner os med det hellige kors, så vi virkelig forstår, at vi tilhører Gud og er hans kære børn.
    Derfor skal vi heller ikke frygte døden, for Kristus er gået i døden for os. For dem, der hører ham til, skal døden ikke være andet end en afsked fra denne verden til en anden. Som Kristus siger: ”Den, der tror på mig, skal ikke se døden, men er gået over fra døden til livet”.

  
20. Sygenadver
Hvis de syge ønsker at modtage nadveren, skal præsterne give dem det. De skal lade et bord dække med en ren dug og et tændt lys, hvis man kan få det, og lægge brødet på det og hælde vin i bægeret, vende sig om foran bordet og sige således: Vor Herre Jesus Kristus har sagt i evangeliet: ”Hvor to eller tre er forsamlede i mit navn, er jeg midt iblandt dem, og hvad de beder om i mit navn, det vil jeg give dem”. Siden vi nu er her forsamlede i Herrens navn for at få hans hellige nadver og modtage hans testamente, vil vi bruge det med den rette tro. Efter hans befaling vil vi benytte hans egne ord og modtage det til vore synders forladelse, amen. Derpå fremsiger præsten Trosbekendelsen og Fadervor, tager brødet og siger: ”Vor Herre osv.” og giver det til den syge. Derefter tager han bægeret og siger: ”Ligeså tog han bægeret osv.” og giver det på samme måde til den syge.
    Præsterne skal også, når de således forretter nadveren, være rimelig klædt eller bruge præstekjolen på grund af højtideligheden.

  
21. Kontrol af sognenes regnskab
Desuden skal visitatorerne hvert år ved Mortensdag, otte dage før eller efter, tage rundt og kontrollere regnskabet for alle kirker i overværelse af sognepræsten i hvert sogn og af bønderne og tage de penge, som er forhånden, deraf 8 skilling lübsk til sig selv for deres ulejlighed og 8 skilling til skriveren, og 1 gylden eller 2, alt eftersom pengene er for hånden, i ”katedraticum” eller bispepenge, som vi vil have som hjælp til underhold af lærde folk. Hvis der ellers er flere penge, skal han lade dem forsegle og opbevare sikkert.
    De skal også flittigt spørge sognemenigheden, hvorledes deres præst forholder sig i henseende til lære og liv. Er der stridigheder mellem præst og menighed, skal de forlige og bilægge dem; kan de ikke det, skal de indberette det. De skal desuden i særdeleshed udspørge, om der er nogle i sognet, der snyder med afgiften og ikke giver præst og degn, hvad de skylder dem, om der er nogen, der er berygtede for ægteskabsbrud, hor, jomfruskænden eller anden syndig og ukristelig adfærd osv. Når de har udrettet dette, skal de uden afbrydelse komme til os og sige og melde os alt, hvad de har hørt og fundet i sognene.

  
22. Forbud mod hemmeligt ægteskab
Vi har forbudt hemmeligt ægteskab eller forlovelse, så børnene ikke må forpligte sig på ægteskab uden forældrenes vidende og vilje eller dem, der er i forældrenes sted.
    Derfor vil vi også, at ingen af vore præster velsigner eller vier sådanne personer. De skal heller ikke vie nogle, der ikke i forvejen om søndagen har fået det bekendtgjort fra prædikestolen.

 

________

Det er vor nådige vilje og begæring, at I adlyder følgende visitatorer:
hr. Johan Schmidt i Øsby, Haderslev herred;
hr. Mattias Pistoris i Bjært, Tyrstrup herred;
hr. Erik i Bevtoft, Rangstrup herred;
hr. Niels i Hammelev, Gram herred;
hr. Tyge i Skærbæk, Hviding herred;
hr. Thomas Knudsen i Hygum, Frøs og Kalslund herred.
Man skal have fuld tillid til dem som til vor egen person i alt, hvad de på vore vegne måtte tilsige jer. Det bekendtgør vi for enhver med vor gunst og nåde.


Til forsiden