Martin Luther



Om gudstjenestens ordning i menigheden
1523



Den gudstjeneste, der nu holdes alle vegne, har en smuk, kristen oprindelse, ligesom det er tilfældet med prædikeembedet. Men som prædikeembedet er blevet ødelagt af de kirkelige tyranner, sådan er gudstjenesten også ødelagt af hyklerne. Alligevel afskaffer vi ikke prædikeembedet, men ønsker på ny at bringe det i sin rette skikkelse. Sådan er det heller ikke vores mening at ophæve gudstjenesten, men igen at bringe den tilbage i sin rette skikkelse.
    
Tre store misbrug har indsneget sig i gudstjenesten

Det første er, at man har fortiet Guds ord og kun læst og sunget i kirkerne. Det er det værste misbrug.


Det anden består i, at da Guds ord ikke længere lød, kom der så mange ukristelige fabler og løgne ind både i legender, salmer og prædikener, så det er forfærdeligt at se på.


Det tredje er det, at man har afholdt en sådan gudstjeneste som en gerning, man ville erhverve Guds nåde og frelsen med. Derved er troen gået til grunde og enhver har givet gaver til kirker og stiftelser og har villet være præst, munk og nonne.

    
For nu at afskaffe disse misbrug, må man for det første vide, at den kristne menighed aldrig skal komme sammen, uden at Guds ord bliver prædiket og uden at der bedes, om der så er aldrig så kort. Som der står i Salme 102, 23: ”Når folkene og kongerne samles til hobe for at tjene Herren, skal de forkynde Herrens navn og pris.” og Paulus siger i 1 Kor, 14, 31, at der i menigheden skal profeteres, læres og formanes. Derfor er det bedre, at man hverken synger eller læser, og heller ikke kommer sammen, hvis Guds ord ikke bliver prædiket.

Morgenandagt
Men sådan er det gået til blandt de kristne i aposteltiden og burde også endnu foregå, at man daglig klokken 4 eller 5 om morgenen kom sammen en times tid. Man kunne så lade skoleelever eller præster, eller hvem som helst, læse, ligesom man endnu stadig læser bibelteksten ved morgensangen. Det burde én eller to gøre, eller de kunne skiftes, eller to kor kan gøre det skiftevis, som man nu synes.
    Så skal præsten, eller hvem der får opgaven, træde frem og udlægge et stykke af samme tekst, for at de andre kan forstå den, blive belært og formanet. Den første gerning kalder Paulus i 1 Kor 14, 26 at tale i tunger, den anden at udlægge eller profetere og tale med mening og forstand. Hvor det ikke sker, er menigheden ikke blevet opbygget af teksten, sådan som det hidtil er sket i klostre og stiftelser, hvor de kun har bræget imod væggene.

Kontinuerlig læsning fra Gammeltestamente
Men denne lektion skal være fra Det Gamle Testamente, så man tager en bog for sig og læser et kapitel eller to eller et halvt, indtil bogen er læst færdig. Derefter tager man en anden og så videre, indtil hele Bibelen er læst igennem. Og hvor man ikke forstår teksten, skal man blot gå videre og give Gud æren. Og sådan skal man bære sig ad, for at de kristne ved den daglige øvelse i Skriften kan blive kloge, fortrolige med og kyndige i Skriften. For af den grund blev der i gamle dage særdeles gode kristne, jomfruer og martyrer, og der burde også endnu blive sådanne.
    Når nu læsning og udlægning har varet en halv time eller længere, så skal man sammen takke og love Gud og bede om ordets frugt osv. Til det kan man bruge salmerne, nogle gode vekselsange og kor. Men det skal være kort, så alt er klaret i løbet af en time, eller hvor længe, man nu vil. For man må ikke overbebyrde folk, for at de ikke skal blive trætte og føle lede ved det, som man hidtil i klostre og stiftelser har belæsset sig med æselarbejde.

Aftenandagt med kontinuerlig læsning far Nytestamente
På samme måde skal man atter samles om aftenen, klokken 17 eller 18. Og igen skal den ene bog tages frem efter den anden af Det Gamle Testamente, nemlig profeterne, ligesom om morgenen Moses og de historiske skrifter. Men fordi Det Nye Testamente også er en bog, overlader jeg morgenen til Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente til aftenen, eller omvendt, og lader på samme måde udlægge, love, synge og bede som om morgenen, også en times tid. For det drejer sig alt sammen om Guds ord, at det må være i brug og bestandig oprejse og styrke folk, for at de ikke skal sløves. Vil man afholde en sammenkomst mere efter middagsmåltidet, må det stå enhver frit.
    Og selv om hele menigheden måske ikke kan deltage i disse daglige gudstjenester, skal præsterne og skoleeleverne dog gøre det, og især dem, man håber, vil blive gode prædikanter og sjælesørgere. Og man skal formane dem til at gøre dette frivilligt, ikke af tvang eller ulyst, ikke for timelig eller evig løns skyld, men alene Gud til ære og næsten til gavn.

Søndagens højmesse
Men foruden den daglige sammenkomst af en mindre gruppe skal der om søndagen holdes en sammenkomst for hele menigheden. Her skal holdes højmesse og aftensang, som det hidtil har været sædvane. Ved dem begge skal der prædikes for hele menigheden, om morgenen over det sædvanlige evangelium, om aftenen over epistelen, eller det må stå prædikanten frit, om han hellere vil gennemgå et helt skrift fra Bibelen, som det nu synes mest nyttigt.
    Vil nogen samtidig modtage nadveren, skal man give mulighed for det, da man nok kan ordne alt dette efter tidens og personens situation. De daglige nadverfejringer skal være afskaffet, for det kommer an på ordet, ikke på nadveren. Men hvis nogen ønsker at komme til nadver uden for søndagen, kan man holde nadver, som situationen og tiden kræver det, for her kan man hverken sætte lov eller mål.
    Sangen ved højmessen og aftensangen om søndagen skal man ikke ændre, for de er meget gode og taget fra Skriften, dog kan man formindske eller forøge dem. Men det påhviler præsten eller prædikanten at bestemme sangen og salmerne daglig morgen og aften, sådan at de til hver morgen vælger en salme eller en smuk vekselsang med en bøn. På samme måde skal de gøre om aftenen til at læse og synge offentligt efter lektien og udlægningen. Men de vekselsange og bønner, der er legender om helgener og om korset, skal man lade ligge, for der er forfærdelig meget skidt i dem.

De faste helligdage
Alle helgenernes festdage bør afskaffes, eller hvor der er en god kristen legende, som kan være et forbillede, bør den henlægges til om søndagen efter evangeliet. Dog har jeg beholdt Marias renselsesdag og Marias bebudelsesdag. Marias optagelsesfest og Marias fødselsdag må man beholde et stykke tid endnu, selv om sangen, der hører til, ikke er ren. Johannes døberens fest er også god nok. Af apostellegenderne er ingen rene, undtagen skt. Paulus'. Derfor kan man henlægge den til om søndagen eller fejre den særskilt, hvis man synes bedst om det.
    Flere andre ting vil komme af sig selv med tiden, når det bliver aktuelt. Men hovedsagen må være, at alt sker sådan at Guds ord er i brug, og det ikke igen bliver til skrig og skrål, sådan som det hidtil har været tilfældet. Det er bedre at forsømme alt andet end Guds ord. Og man kan ikke foretages sig noget bedre end at bruge Gud ord. Det viser hele Skriften og Kristus siger det selv i Lukas 10, 41: ”ét er nødvendigt,” nemlig at Maria sidder ved Jesu fødder og daglig hører hans ord. Det er den bedste del, man kan vælge og som aldrig bliver taget bort. Det er et evigt ord. Alt andet skal forgå, hvor meget det så end giver Martha at bestille.
    Dertil hjælpe os Gud. Amen!



Til hovedsiden