Indeks

  

Kapitel 2

 

Vers 1: »Dernæst, efter fjorten års forløb, drog jeg igen op til Jerusalem«

»sammen med Barnabas og tog også Titus med«.

Vers 2: »Jeg rejste derop på grund af en åbenbaring«

»og forelagde dem det evangelium«,

»som jeg prædiker blandt hedningerne«,

»men særskilt for de ansete«,

»så jeg ikke skulle løbe eller have løbet forgæves«.

Vers 3: »Men ikke engang Titus, der var med mig, og som er græker, blev tvunget til at lade sig omskære«,

Vers 4: »det krævede ellers nogle indsnegne falske brødre, som havde listet sig ind for at udspejde den frihed, vi har i Kristus Jesus, og for at trælbinde os. v5 Men dem gav vi ikke et øjeblik efter for og bøjede os ikke; for vi ville, at evangeliets sandhed skulle blive hos jer.«

Vers 6: »Og de, som anses for at være noget – hvad de engang var, er mig ligegyldigt,«

»Gud gør ikke forskel på mennesker

»mig pålagde de ansete intet nyt«

Vers 7: »Tværtimod, da de så, at Gud har betroet mig evangeliet for de uomskårne, ligesom Peter for de omskårne v8 – for han, der har givet Peter kraft til at være apostel blandt de omskårne, har også givet mig kraft til at være det blandt hedningerne v9 – og da de forstod, hvilken nåde der var givet mig, gav Jakob og Kefas og Johannes, som anses for at være søjler, mig og Barnabas håndslag på den aftale, at vi skulle gå til hedningerne, og de til jøderne.«

Vers 8: »Han, der har givet Peter kraft osv.«

Vers 9: »og da de forstod, hvilken nåde der var givet mig«,

»håndslag«

Vers 10: »Kun skulle vi huske på deres fattige, hvad jeg netop har bestræbt mig for at gøre.«

Vers 11: »Men da Kefas kom til Antiokia, trådte jeg op imod ham ansigt til ansigt, for han havde dømt sig selv.«

Vers 12: »Før der kom nogle fra Jakob, spiste han nemlig sammen med hedningerne;«

»men da de kom, trak han sig tilbage og skilte sig ud af frygt for de omskårne.«

Vers 13: »Og sammen med ham hyklede også de andre jøder, så selv Barnabas blev revet med af deres hykleri.«

Vers 14: »Men da jeg så, at de ikke gik lige fremad efter evangeliets sandhed

»sagde jeg til Kefas i alles påhør: Når du, der er jøde, lever som hedning og ikke som jøde, hvordan kan du så tvinge hedningerne til at leve som jøder?«

Vers 15: »Vi er jøder af fødsel, ikke syndere af hedensk herkomst.«

Vers 16: »Men fordi vi ved, at et menneske ikke gøres retfærdigt af lovgerninger,«

»har også vi sat vores lid til Kristus Jesus«Hvorfor? – »for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger.«

»for at gøres retfærdige af tro på Kristus og ikke af lovgerninger.«

»For af lovgerninger vil intet menneske blive retfærdigt

Vers 17: »Men når vi, ved at søge at blive retfærdige i Kristus, selv er kommet til at stå som syndere, går Kristus så ikke syndens ærinde?«

»så er Kristus en tjener for synd«

» Aldeles ikke!«

Vers 18: »For hvis jeg igen bygger det op, som jeg har brudt ned, så viser jeg mig som en overtræder.«

En afløsningsformular for munke.

Vers 19: »For jeg er ved loven død for loven for at leve for Gud.«

»for at leve for Gud«.

Vers 20: »Jeg er korsfæstet med Kristus.«

»jeg lever.«

»Jeg lever ikke mere selv

»Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig,«

»og mit liv her på jorden [ordret: i kødet] lever jeg i troen på Guds søn,«

»Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.«

»for mig«.

Vers 21: »Jeg ophæver ikke Guds nåde.«

»for hvis der kan opnås retfærdighed ved loven, er Kristus jo død til ingen nytte.«

 

Til kap. 3

 

 

 

Web-redaktør
Cand.theol. Finn B. Andersen

 E-post: finnbandersen@msn.com