Vejledning og ritual for besatte

Biskoppelig vejledning og ritual for dæmonbesatte

    

Udarbejdet af Dr. Peder Palladius

1547

 

 

Originaltitlen er ”En vnderuisningh huorledis der kand hanlis met dem som erre besette”. Vejledningen er udarbejdet i 1547 af Peder Palladius, biskop over Sjælland. Teksten gengives her med almindelig retskrivning.

Cand.theol. Finn B. Andersen, 2005

 

____

 

 

Vejledning og ritual for dæmonbesatte

 

 

1 Pet 5, 8: ”Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge; stå ham imod, faste i troen.”

 

Til læseren

Min kære ven. Jeg har tit besøg af nogen, som ønsker, at jeg på mit embedes vegne skal tillade, at de må opsøge en dæmonuddriver, som kan og vil mane den onde ånd ud af den, som de beder for. Skønt jeg ikke er så tyrannisk eller uvillig, at jeg har lyst til deres elendighed, som er besatte med en onde ånd, så har jeg ikke turdet gøre noget dertil imod min samvittighed. For de papistiske dæmonuddrivere er kun Djævelens snydepelse, som han foregiver, at han flyer af legemet, så han kan få desto mere magt over sjælen på et stakkels menneske. Dermed styrker han falsk gudsdyrkelse, helgenernes påkaldelse, og anden ugudelighed, som vi har set nok af i pavedømmet, hvor Djævelen brænder, når de stænker koldt vand på ham, og lader sig binde med bånd og reb til at stadfæste den vederstyggelige pavemesse etc.

     Men dog har jeg ikke svaret anderledes dertil, end at de godt må opsøge nogen, som vil tjene dem i sådan nød. Dog med den besked, at man skal lade provsten i det herred se og læse det ord, som man vil bruge. Hvis der er noget ugudeligt i det, skal det forbydes ham at bruge det. Der er dog ikke kommet nogen siden, som ville bruge denne vej, hvormed de gav til kende, at det var ondt og ikke godt, vrangt og ikke ret, som de havde at fare med. Som Kristus siger: de kommer ikke til lyset, for at deres gerninger ikke skal straffes.

     Nu synes det dog for mange gode præster at være udtryk for ringeagt, at de ikke ved straks at tjene dem, som ønsker det, anderledes en med en fastendes bøn, som Kristus selv giver til kende. Det var vel også nok at befale Gud det andet, og den gør allerbedst som lader det blive ved det. Dog ikke desto mindre har jeg sammensat nogle steder og ord, som også må læses i gode folks nærværelse, hos den besatte, med en god tro til Gud, at han finder de bedste råd selv efter hans hellige og værdige vilje.

 

Hvordan man kan skønne om nogen er besat eller ej

Der er mange Guds plager til over syndig mennesker, som synes ikke andet for folk end at de er besatte, og de er dog ikke. Derfor kan man først erfare med den syge, og bede ham oplæse De ti Bud, Trosbekendelsen og Fadervor, og bekende sin tro. Hvis han kan gøre det, da er det et tegn på, at han ikke er besat, for den onde kan ikke tåle det, ja tør vel straks vrænge hans mund op til begge hans ører, og komme hans øjne til at stå åbne som end brændende ild og komme ham til at skråle, at de må høre ham en hel by igennem, som det gik med den fattige Hans Skram i Farendløse ved Ringsted, da jeg bad ham læse og da vi ville ind og bede for ham etc.

     Det er vel en stor plage at være besat, dog skal man regne det for en svær sygdom, som den faldende syge eller spedalsk syge, og sådanne andre som også er plager for synden, og ikke grue for dem, som er besatte mere end for andre plager, for, hvis den onde giver sig tilkende, i øjne, næse og mund på folk, det er ikke så farligt, som det er med dem, i hvis hjerter han bor lønlig ved synd og ondskab. De må grue om freden og ikke disse andre, over hvis hjerte og sjæl han ingen magt har, som vi læse om Job etc.

 

Årsag til at folk bliver besatte

Iblandt mange andre da er en beskidt mund den skadeligste, når man bander og lader ilde, og beder så mange legioner fare i sig, og tager munden så fuld af de onde, at man ikke kan spytte dem ud mod sin næste, med mindre de bryder ud af øjne og næse og giver sig siden til kende, at de er der til stede, ham til en Guds hævn, som vil unde sin næste så mange, så bliver hans bøn i vommen som man siger, kalder du på det, som er ondt, så overgår dig det, som er ondt etc.

     Og ligesom Herren er nær alle dem, som kalder på ham, så er også Djævelen nær alle dem, som kalder på ham, og søger efter at komme i det hus igen, som han er udgået fra, Luk 11.

     I ”Vitas patrum” står der, at end eneboer så nogle unge drenge løbe sammen og lege. Al den stund, de forligtes vel, da så han en hob dejlige hvidklædte børn hos dem. Det har været deres gode engle. Men straks de begyndte at skændes og bande og slås, då så han, at de hvidklædte børn, løb væk fra dem, og der komme nogle sorte svin og lå og væltede sig hos dem. Det har været de slemme onde ånder, osv.

 

Ritual for besatte

Når man erfarer, at det er en rigtig besættelse, da kan man først læse disse efterskrevne evangelie-tekster, hver i sit sted opkaste, hos den syge og i gode folks nærværelse:

 

Matt 4, 1-11. ”Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes af Djævelen, osv.”

Matt 8, 16: ”Da det blev aften, bragte de mange besatte hen til ham, og han drev ånderne ud ved sit ord.

Ligeledes vers 28-34: ”De besatte i gadarenernes land”.

Mat. 12, 22-37: ”Da blev en besat, der var blind og stum, ført hen til ham, og han helbredte den stumme, så han både kunne tale og se, osv.”

Mat. 17, 14-21: ”Helbredelsen af den månesyge dreng.”

Mar. 5, 1-20: ”Den besatte i gerasenernes land.”

Luk 9, 37-42: ”Helbredelsen af drengen med den urene ånd.”

 

Bemærkning

Hvis den syge får det dårligt af disse hellige læsninger, og han plages slemt af den onde, skal man ikke derfor holde op, men gå længere frem i Guds Ords kraft. Undtagen hvis man ser stor jammer eller livsfare, så kan man moderere alting til en anden tid.

 

Luk 10, 1-20: ”Udsendelsen af de tooghalvfjerds.”

Luk 11, 14-26: ”Jesus og Beelzebul.”

Luk 13, 10-13: ”Helbredelsen af den krumbøjede kvinde

Luk 22, 31-32: ”Simon, Simon! Satan gjorde krav på jer for at sigte jer som hvede; men jeg bad for dig, for at din tro ikke skal svigte. Og når du engang vender om, så styrk dine brødre.”

2 Kor 4, 3-4: ”Og er vort evangelium tilhyllet, er det kun tilhyllet for dem, der fortabes, for dem, der ikke tror; deres tanker har denne verdens gud blindet, så de ikke ser lyset, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, Kristus, som er Guds billede.”

 

Bemærkning

Her kan man få den syge til at fremsige Trosbekendelsen, hvis det er muligt. Er det ikke det, kan man selv læse det.

 

Ef 6, 11-17: ”Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb, osv.”

Kol 2, 13-15: ”Også jer, der var døde i jeres overtrædelser, uomskårne på kroppen, gjorde Gud levende sammen med ham, da han tilgav os vore overtrædelser. Han slettede vort gældsbevis med alle dets bestemmelser imod os; han fjernede det ved at nagle det til korset; han afvæbnede magterne og myndighederne, stillede dem offentligt til skue og førte dem i sit triumftog i Kristus.”

2 Pet 2, 4: ”Gud skånede jo ikke de engle, som syndede, men styrtede dem i afgrunden, hvor de holdes i mørkets lænker indtil dommen.”

1 Joh 3, 8: ”Derfor blev Guds Søn åbenbaret: for at tilintetgøre Djævelens gerninger.”

Jud 1, 6: ”De engle, som ikke tog vare på deres høje hverv, men forlod deres rette bolig, holder han bundet i mørket med evige lænker indtil dommen på den store dag.”

 

Bemærkning

Her må han spørge den onde ånd, hvorfor han er ikke dermed de andre.

 

Ligeledes Jud 1, 9: ”Dengang ærkeenglen Mikael stredes med Djævelen om Moses' lig, vovede han trods alt ikke at udtale nogen spottende dom, men sagde blot: Herren straffe dig!”

    

Herefter kan han bruge den eksorcisme som bruges ved dåben:

     Far ud du onde ånd og vig fra denne Jesu Kristi tjenere, osv.

     Ligeledes:

     Jeg byder dig i vor Herres Jesu Kristi navn, at du viger fra dette Guds barn.

    

Bemærkning

Her kan man bede den syge fremsige sit Fadervor og så befale alle dem, som er til stede, at de falder ned på deres knæ og beder for den syge, at den almægtigste Gud vil gøre med ham efter sin værdige vilje for hans kære søns Jesu Kristi skyld.

 

En formaning til dem som er til stede

Kære venner her kan I se at Djævelen også er med blandt Guds børn som den hellige Job i det første kapitel giver tilkende. Selv om Satans hoved er sønderknust af vor Herre Jesu Kristus, bider han os dog i hælene. Det vil sige, at han stræber efter at gør os skade, og som den hellige Peter siger, han går omkring som en brølende løve, og søger efter hvem han kan sluge. Ja han vil altid gerne ind igen i det hus, som han er udgået af. Han er kraftig i de vantro og ugudelige børn, som da han indgik i Juda på skærtorsdags aften. For hans skyld og af det had, han har til menneskene, er døden kommen i verden. Dog er det vor trøst, at han intet kan gør ved nogen skabning uden den almægtigste Guds tilladelse. Ellers, hvis han måtte råde over os efter sin vilje, så tog han livet af os i ét øjeblik. Undertiden gives der ham magt over et kristent menneske lidt eller stort efter Guds vilje mennesker til gode for allehånde sagers skyldt, især når de giver ham årsager til at plage dem.

     Derfor råder den hellige Paulus os i Efeserbrevet 4, 27: ”Giv ikke plads for Djævelen.” Og i 6, 11: ”Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb.” Og i 1 Tim 3, 7: ”Enhver skal vogte sig, at han ikke komme i vanry og gå i Djævelens fælde.” Og Jakob 4, 7: ”I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer.” Og 1 Pet 5, 8: ”Stå Djævelen imod, faste i troen”, for der ligger jo stor magt på, at vi gør det. Som Paulus siger 2 Kor 2, 11: ”For at vi ikke skal bedrages af Satan.” Ellers er han en arm forskudt skabning og drage, ja den gamle slange som Johannes beskriver ham i Åbenbaringen kapitel 12 og 20. Han gør skade, som det fremgår af Paulus’ befaling til korintherne, at den, der lever i blodskam, skal overgives til Satan, så det kødelige kan ødelægges, osv. (1 Kor 5, 5).

     Imod al hans magt og ondskab vil vi så bede med den hellige Paulus i Rom 16, 20, at fredens Gud snart vil lægge Satan knust under vores fødder.

 

Afsluttende bemærkning

Her skal enhver tage sig vare for alle ugudelige metoder, som man brugte i pavedømmet, for det hedder unægtelig at drive djævelskab ud i Beelzebuls navn, når man bruger ugudelige midler dertil. Det skal være alle gode kristne prædikanter forbudt at bruge hebraiske ord og andet sådant, som om Satan ikke skulle kunne forstå andre sprog end hebraisk, når han dog er verdens fyrste, som Kristus kalder ham, ja denne verdens Gud, som Paulus benævner ham. Dog forbydes der ikke nogen, at tiltale ham på hebraisk af dem, som forstår hebraisk. For det er jo dem lige så let at sige til Satan: ”Sese behemoth biskeme adonaj,” som at sige ”Far ud, far ud Beelzebul i Herrens navn”. Men den, som vil bruge et fremmed sprog, som han intet forstår af selv, det er ikke andet end narrestreger.

     Endelig siger jeg her som før, at man skal bruge og lade bruge en fastendes bøn til Gud for den besatte på prædikestolen og andre steder, tit og ofte. Det bliver ikke gjort forgæves. Desuden skal man væbne sig med stor tålmodighed, så vel som i al anden modgang med et håb, at det bliver bedre, når Gud vil. Hvem kan eller må stå imod hans vilje, etc.

     Her skal enhver tage sig i agt, hvorledes han selv holder hus hjemme, at han ikke frivillig byder Djævelen til gæst. For han lader sig let indbyde, og hvor han bliver budt ind som gæst, gør han skade på folk og fæ, kvæg og korn etc.

     Det sker, når man ikke beder Gud morgen og aften, tidlig og sent, om de hellige engles bevarelse, om den Helligånds nåde og ikke tegner sig med det hellige korses tegn. Dermed tilkendegiver man, at man ikke tjener den korsfæstede Jesu Kristus, som alene kan forvare os fra Djævelen og fra alt ondt.

     Dette må være kort skrevet nu som en undervisning om, hvordan man skal behandle dem, som er besatte, så lang som det kan række og hjælpe, så at gode og gudfrygtige sognepræster kunne vide at styrke dem heri, når de overfaldes af nogen i sådanne sager.

     Den almægtigste Gud træde Djævelen under vore fødder, og trøste alle bedrøvede hjerter, og fri sine udvalgte til sin hellige ære og rette dyrkelse ved den rette slangetræder hans Søn Jesus Kristus vor Herre.

     Amen.

     Jeg beder alle, som får dette i hænde, at de vil forstå og udlægge det i den bedste mening, og at ingen vil misbruge det, men bruge det, som han vil stå ved til sidst og svare til på dommedag.

     Skrevet hastelig i København otte dage efter Sankt Mikkels dag anno domini 1547.

     Peder Palladius.

 

 

Til forsiden