Julepostillen 1522

Kirkepostillen

 

Juledag

3. prædiken over epistelteksten

 

Mange gange og på mange måder (v. 1)

Gennem sin søn (v. 2a)

Hvem han har indsat som arving til alle ting (v. 2b)

Ved hvem han også har skabt verden (v. 2b)

Han er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede (v. 3a)

Og han bærer alle ting med sit mægtige ord (v. 3).

Han har skaffet renselse for vore synder (v. 3b)

Han tog sæde ved den Højestes højre hånd i det høje, og er blevet så meget mægtigere end englene, som det navn, han har arvet, overgår deres (v. 3b-4)

For til hvem af englene har Gud nogen sinde sagt: Du er min søn, jeg har født dig i dag (v. 5)

Og et andet sted: Jeg vil være hans fader, og han skal være min søn (v. 5b)

Og når han igen fører sin førstefødte ind i verden, siger han: Alle Guds engle skal kaste sig ned for ham (v. 6)

Om englene hedder det: Han gør sine engle til vinde og sine tjenere til flammende ild (v. 7)

men til Sønnen: Din trone, Gud, står til evig tid, dit kongescepter er retfærdighedens scepter. Du elskede ret og hadede uret, derfor har din Gud salvet dig Gud med glædens olie frem for dine lige (v. 8-9)

Endvidere: Du, Herre, grundlagde i begyndelsen jorden, himlen er dine hænders værk. De går til grunde, men du består, de slides alle op som klæder, du ruller dem sammen som en klædning. De skiftes ud som klæder, men du er den samme, dine år får aldrig ende (v. 10-12)