Kapitel 6

v1: »Brødre! om også et menneske bliver overrasket af nogen forsyndelse, da hjælp en sådan til rette, I åndelige! med sagtmodigheds ånd. . .«

v1b ». . . og se til dig selv, at ikke også du bliver fristet!«

v2: »Bær hverandres byrder og opfyld således Kristi lov!«

v3: »Thi når nogen mener, at han er noget, skønt han intet er, da bedrager han sig selv.«

v4: »Men hver skal prøve sin egen gerning, og da skal han have sin ros i forhold til sig selv alene, og ikke til næsten;«

v5: »thi hver skal bære sin egen byrde.«

v6: »Men den, som undervises i Ordet, skal dele alt godt med den, som underviser ham.«

v7: »Far ikke vild; Gud lader sig ikke spotte;«

v7b »for hvad et menneske sår, det skal han også høste.«

v8: »For den, som sår i sit kød, skal høste fordærvelse af kødet; men den, som sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden.«

v9: »Men når vi gør det gode, da lad os ikke blive trætte: for i sin tid skal vi høste, såfremt vi ikke giver tabt.«

v10: »Så lad os altså, efter som vi har lejlighed, gøre det gode imod alle, men mest imod troens egne!«

v11: »Se nu, med hvor store bogstaver jeg skriver til jer med min egen hånd!«

v12: »Alle de, som vil tage sig godt ud i kødet, de tvinger jer til at lade jer omskære, alene for at de ikke skal forfølges for Kristi kors' skyld.«

v13: For ikke engang de, som lader sig omskære, holder selv loven; men de vil, at I skal lade jer omskære, for at de kan rose sig af jeres kød.«

v14: »Men det være langt fra mig at rose mig, uden af vor Herres Jesu Kristi kors. . .«

v14b ». . . ved hvem verden er korsfæstet for mig, og jeg for verden.«

v15: »For hverken omskærelse eller forhud er noget, men en ny skabning.«

v16: »Og så mange, som vandrer efter denne rettesnor, over dem være fred og barmhjertighed. . .«

v16b ». . .og over Guds Israel.«

v17: »Herefter skal ingen volde mig besvar;«

v17b »for jeg bærer Jesu mærketegn på mit legeme.«

v18: »Vor Herres Jesu Kristi nåde være med jeres Ånd, brødre! Amen.«