Martin Luther

Galaterbrevet 4

 

Kapitel 4

v1-2: »Men jeg siger: Så længe arvingen er umyndig, er der ingen forskel imellem ham og en træl, skønt han er herre over alt godset; men han står under formyndere og husholdere indtil den af faderen bestemte tid.«

v3: »Således stod også vi, dengang vi var umyndige, som tralle under verdens børnelærdom.«

v3: »under verdens børnelærdom.«

v4-5: »Men da tidens fylde kom, udsendte Gud sin Søn, født af en kvinde, født under loven, for at han skulle løskøbe dem, som var under loven, «

v5: »for at vi skulle få sønneudkårelsen.«

v6: »Men fordi I er sønner, har Gud udsendt i vore hjerter sin Søns Ånd, «

v6: »som råber: Abba, Fader!«

v7: »Altså er du ikke længere træl, men søn;«

v7: »men er du søn, da er du også Guds arving ved Kristus.«

v7: »ved Kristus.«19

v8-9: »Dengang derimod, da I ikke kendte Gud, trællede I for guder, som af natur ikke er det. Men nu, da I har lært Gud at kende, ja, meget mere er blevet kendt af Gud, hvor kunne I da atter vende tilbage til den svage og fattige børnelærdom, som I atter forfra vil trælle under?«

v9: »Men nu, da I har lært Gud at kende, «

v9b: »ja, meget mere er blevet kendt af Gud, «

v9: »som I atter forfra vil trælle under?«

v10: »I tager vare på dage og måneder og tider og år.«

v11: »Jeg frygter for, at jeg måske har arbejdet forgaves på jer.«

v12: »Bliv ligesom jeg; for også jeg er blevet som I, «

v12: »Bliv ligesom jeg, for også jeg er blevet som I, «

v12: »brødre, jeg beder jer. I har ikke gjort mig nogen uret.«

v12: »I har ikke gjort mig nogen uret.«

v13-14: »Men I véd, at det var på grund af en kødets svaghed, at jeg første gang forkyndte evangeliet for jer, og det, som i mit kød var jer til fristelse, ringeagtede I ikke og afskyede I ikke, men I modtog mig som en Guds engel, som Kristus Jesus.«

v15: »Hvor er da nu jeres saligprisning?«

v15: »Thi jeg giver jer det vidnesbyrd, at, om det havde været muligt, havde I udrevet jeres øjne og givet mig dem.«

v16: »Så er jeg vel blevet jeres fjende ved at tale sandhed til jer?«

v17: »De er nidkære for jer, dog ikke for det gode;«

v17: »de vil udelukke jer, for at I skal være nidkære for dem.«

v18: »Men det er godt at vise sig nidkær i det gode til enhver tid, og ikke alene, når jeg er nærvarende hos jer.«

v19: »Mine børn, som jeg atter føder med smerte, indtil Kristus har vundet skikkelse i jer!«

v20: »Ja, jeg ville ønske, at jeg nu var til stede hos jer og kunne omskifte min røst;«

v20: »thi jeg er rådvild overfor jer.«

v21: »Sig mig, I, som vil være under loven, hører I ikke loven?«

v22-23: »Der er jo skrevet, at Abraham havde to sønner, en med tjenestekvinden og en med den frie kvinde. Men tjenestekvindens søn er avlet efter kødet, den frie kvindes ved forjættelsen.«

v24: »Dette har en billedlig betydning.«

v24b: »For disse kvinder er to pagter, den ene fra Sinai bjerg, som føder til trældom: den er Hagar. For »Hagar« er Sinai bjerg i Arabien, «

v25: »men (Hagar) svarer til det nuværende Jerusalem; for det er i trældom med sine børn.«

v26: »Men Jerusalem heroventil er frit, og hun er vor moder.«

v27: »Thi der er skrevet: 'Fryd dig, du ufrugtbare, du som ikke føder! bryd ud og råb, du, som ikke har fødselsveer! For mange er den enliges børn frem for hendes, som har manden.''«

v28: »Men vi, brødre! er forjættelsens børn i lighed med Isak.«

v29: »Men ligesom dengang han, som var avlet efter kødet, forfulgte ham, som var avlet efter Ånden, således også nu.«

v30: »Men hvad siger Skriften? 'Uddriv tjenestekvinden og hendes søn; thi tjenestekvindens søn skal ingenlunde arve med den frie kvindes søn!'«

v31: »Derfor brødre! er vi ikke tjenestekvindens børn, men den frie kvindes.«

 

 

videre til kap. 5